Tippingpoints

I dag kan vores klimamodeller ikke forudsige pludselige og voldsomme ændringer i klimaet – de såkaldte 'tipping points’. Derfor er der arbejdet meget med forskning i tippingpoints og i modellerne. Vores modeller skal være mere præcise, bedre at justere og frem for alt, - have en bedre forudsigelseskraft.

De nuværende klimatiske modeller tager ikke højde for tippingpoints. Men de findes. Vi har historisk kunne påvise dem, og de har bragt civilisationer ud af balance og styrtet empirer i grus!

I dag ved vi, at der kan opstå tipping point som har en lang række konsekvenser for klimatiske forandringer, og at de kan ske med enorm hast. At de klimatiske systemer bevæger sig fra en balance til en anden.

- Forestil dig, når havisen forsvinder – så opsuger havet al den energi isens refleksion ellers sendte tilbage i rummet. Det arktiske hav bliver et batteri frem for en reflektor.

– Forestil dig at regnbælterne over det amerikanske hvedebælte stopper, fordi vi har fældet Amazonas.

- Forestil dig, at vores Golfstrøm stopper, så Danmark ender på klimatisk niveau med Nordcanada.

- Og forestil dig at det kan ske inden for en periode på 25 år. Det er værd at holde øje med.

Men først - hvad er et tippingpoint?

Et tipping point er det punkt, hvor et emne, en idé, et produkt osv. krydser en bestemt tærskel og får et betydeligt momentum, udløst af en eller anden mindre faktor eller ændring. Det er punktet i en situation, hvor en mindre udvikling fremkalder en krise. Fysisk er det et punkt, hvor et objekt ikke længere er afbalanceret, og tilføjelse af en lille vægt kan få det til at vælte og skabe en ny balance.

Peter Ditlevsen, Lektor ved Niels Bohr Institutet, forklarer her, hvad et “tippingpoint” er.